Borgerne glemmer milliarder i pensionsselskaber

Lyt til artiklen

Måske har du tusindvis af pensionskroner stående, som du ikke aner noget om. I så fald er du ikke alene.

Tusindvis af danskere har penge i pensionsordninger, som de enten har glemt eller aldrig har vidst eksisterede. Fænomenet er så omfattende, at det samlet drejer sig om milliarder af kroner.

»Det er ikke lavet i ond vilje, men pensionsselskaberne burde selv få ryddet op i det her. De ved godt, problemet er der, og at folk glemmer deres penge«, siger cheføkonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet.

Der er typisk tale om pension, som automatisk er blevet indbetalt af en arbejdsgiver i et job, som personen har haft. På et tidspunkt har personen skiftet job til en arbejdsplads, hvor man bruger et andet pensionsselskab, og så er pengene strandet i det første pensionsselskab, fordi personen ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med pengene.

110 millarder kroner i fripolicer
Når en pensionsordning på den måde går i stå, bliver den, hvad man i pengeverdenen kalder en fripolice. Og dem findes der mange af. Alene i landets to største selskaber, PFA og Danica, står svimlende 110 milliarder kroner således i fripolicer.

Mange af policerne skyldes, at kunderne bevidst har ladet pengene stå. Men en stor del er strandede penge, hvor kunden ikke aner, at pengene står der, oplyser PFA.

»Vi har knap 50.000 policer, hvor der står under 5.000 kroner. Det er typisk unge mennesker, der har arbejdet i supermarked i nogle år og ikke aner, at deres arbejdsgiver har indbetalt penge til pension. Og de åbner sjældent eller aldrig de breve, de får fra os«, siger salgsdirektør Peter Rosenlind-Nissen fra PFA Pension.

90.000 policer med under 25.000 kr. i hver
PFA har desuden knap 90.000 fripolicer med mellem 5.000 og 25.000 kroner. Også disse policer er så små, at en stor del af dem er penge, folk har glemt eller aldrig opdaget, vurderer Peter Rosenlind-Nissen. Det underbygges af, at over halvdelen af alle fripolicerne på under 25.000 kroner hører til kunder under 40 år.

GUIDE:Undgå at din pension bliver ædt af gebyrer

»Vi prøver faktisk ofte at gøre folk opmærksom på det, men for en del mennesker kniber det med interessen. Hvis man er 28 år, er det ofte for abstrakt at skulle tage stilling til, hvad man skal som 65-årig«, siger Peter Rosenlind-Nissen. Spist op af gebyrer

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her