Den økonomiske oprydning giver flere år med kedelig grå hverdag for økonomien. De næste tre år er udsigten for danskernes tegnebog trist og kedelig.
Danskerne vil ikke opleve en fremgang i reallønnen, fordi inflationen vil være højere end lønstigningerne. De dyre priser skyldes blandt andet de højere afgifter på udvalgte varer, som regeringen har indført i forbindelse med skattereformen.




























