Det er dyrt at være ung. I hvert fald hvis man ser på, hvor mange unge der har en kassekredit, som de bruger af, når kassen er tom.
Det koster knaster at købe drinks i byen og gå i det nyeste mærketøj. Men står det til fire ud af 10 unge mellem 18 og 27 år, vil de ikke undvære goderne. De har nemlig anskaffet sig en kassekredit.
Og halvdelen af de unge, der har en kassekredit, får minimum én gang om måneden røde tal på bundlinien og må tage fra den lånte kasse.




























