»Der er en anden usikkerhed i dag«

Lyt til artiklen

Tiden, hvor alle havde ret til et fedt køkken, er forbi. Det er stemningen på Kulbanevej Genbrugsstation i Valby i København, hvor der er myldretid i den grå støvregn søndag formiddag. »Før den økonomiske krise kunne man se friværdien stige, og der var ingen arbejdsløshed. Nu stiger renterne, og huspriserne falder. Der er en anden usikkerhed i dag«. Ordene kommer fra Jørgen Hartvig, som er i gang med at smide ting ud, der er blevet ødelagt af skybruddet i juli. Han forklarer, hvorfor han hellere vil afdrage gæld eller spare op. Præcis som hos mange andre danskere – viser en undersøgelse lavet af ejendomsmæglerkæden EDC – står det ikke i første række at bruge penge på at forsøde livet.

LÆS ARTIKEL Boligejere siger nej til forbrugsfest

Øget forbrug står ellers højt på politikernes ønskeseddel, da det skal sparke gang i den sløve økonomi. Men det er ikke sådan ligetil.

»Jeg bor i hus, og jeg tænker, at gælden skal så langt ned som muligt, så jeg kunne leve af friværdien noget tid, hvis jeg mistede mit arbejde. Det er vigtigere end et ny spisestel eller en rejse«, forklarer Jørgen Hartvig, som er erhvervsinstruktør.

Skulle han øge sit forbrug, ville det kræve både stigende huspriser, faldende arbejdsløshed og større økonomisk sikkerhed, forklarer han før den ødelagte pladesamling ryger i containeren.

Kapitalismens grimme ansigt
Samme holdning har Ellen Birgitte Rasmussen. Hun er på genbrugsstationen som led i den almindelige oprydning.

Hun har en skattegæld, som hun vil afvikle, før hun øger sit forbrug.

»Enhver hytter sit eget skind først. For man kan jo ikke bare købe for at holde hjulene i gang«.

Hun synes, at der efter den økonomiske krise er sket en holdningsændring .

»Det er, som om vi har forbrugt så meget og været så materialistiske, men at folk nu er vågnet op og har en anden tilgang. Selv om jeg ikke har et alternativ, så synes jeg ikke, at kapitalismen de senere år har vist sit bedste ansigt«, siger Ellen Birgitte Rasmussen, som arbejder på et dokumentarfilmselskab.

LÆS ARTIKELHåndværkerfradrag går til de rigeste Genbrugsstationen har også en byttecentral, hvor bøger, tøj, møbler frit kan stilles og hentes hjem. Her er Christine Ekstrand kørt hen på ladcyklen med sine to børn, Holger og Rose. Hun lever efter princippet om simple living – det vil sige, at hun gør sig umage for at forbruge så lidt som muligt. »Jeg synes, at det er vanskeligt med det fokus, der er på vækst. På den måde bliver mennesker ressourcer, som kan øge væksten, og mennesket som menneske mister sin berettigelse«, siger hun. Idealet gør, at familien i flere år på trods af en ejerbolig har levet på en indtægt for at få tid til børnene. Og at børnene ikke er med på den nyeste dille, men henter legetøjet her på genbrugsstationen. Skattelettelser ad helvedes til

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her