Havregryn og rugbrød var med i bagagen, da Christina Krogshede og hendes medspillere på det danske damehåndboldlandshold rejste til Brasilien, hvor de i dag mødes med Uruguay i den første kamp ved VM-slutrunden. »Det er jo gode varer at få energi af, så vi fik alle besked på at tage havregryn og rugbrød med. Man ved jo aldrig, om det er til at opdrive ude i verden«, fortæller den erfarne spiller, som også har medbragt en pose vingummi til de stunder, hvor hun trænger til noget sødt. Også i hverdagen spiller havregryn en vigtig rolle for Christina Krogshede, som arbejder som fysioterapeut og er til træning og kampe op til 10 gange om ugen. Kæresten, Christian, er badmintontræner og har en lige så tætpakket kalender. »Vi har begge meget travlt med job og træning, og havregryn mætter godt og er dejligt hurtigt. Om morgenen spiser vi dem med mandler og rosiner på, og de er også geniale som et lynhurtigt mellemmåltid, når man kommer hjem og er vildt sulten«. Hvad er der ellers på menuen hos jer? »Mexicansk mad er fantastisk – det skal bare skæres ud og proppes i en pandekage. Jeg er også stor fan af restemad, så vi laver for eksempel en stor lasagne og har til flere dage. Og så henter vi masser af takeaway – gerne thaimad med både grønt og kød«. Hvor køber I ind? »I SuperBest og Netto, som ligger lige i nærheden. Optimalt køber vi de billigere basisting i Netto, men nogle gange skal det bare gå hurtigt, og så bliver det SuperBest, for det er tættest på, og de har alt«. Er du til økologi? »Nej, jeg har hørt nogle skrækhistorier om økologimærkede varer, som ikke var økologiske alligevel, og så kan det jo være lige meget«. Er du tilbudsjæger? »Jeg har et ’nej til reklamer’-skilt på postkassen, for jeg gider ikke slæbe dem op til 4. sal. Men hvis jeg kommer forbi et butiksskilt med et rigtigt godt tilbud, slår jeg gerne til«. Hvad er den mest geniale gave, du nogensinde har givet eller fået? »Jeg er stor tilhænger af gavekort, hvor modtageren kan vælge frit. Det er også godt at give og få tilbud fra Downtown, hvor man får en middag, en brunch eller en ansigtsbehandling til nedsat pris. Det er sådan lidt ekstra, som er dejligt at kunne lægge ind i hverdagen«. Hvad er dit næste store køb? »Jeg skal have en ny computer. Min gamle Mac er seks år gammel og kan næsten ikke trække vejret, for den er proppet med ting. Jeg køber en ny, når vi kommer hjem fra slutrunden. Min bror har spurgt, hvorfor jeg ikke bare køber den her og nu, men jeg vil gerne sidde og nørde og have god tid til det indkøb«. Hvad er dit største fejlkøb? »Fejlkøb er typisk de rædsler, som jeg kommer til at købe, når jeg er ude og shoppe sammen med de andre piger på landsholdet. Jeg bliver grebet af stemningen og kommer så hjem med en sær stentingest eller et stort tørklæde, der står ’Brasilien’ på. Det er ting, som virker helt latterlige, når jeg kommer hjem. I Venedig faldt jeg for en maske, som var oplagt til et maskebal, men vi holder jo aldrig maskebal.«. . Afleverer du flasker og papir til genbrug og putter farligt affald i særlige containere? »Uha, der rammer du min dårlige samvittighed. Jeg vil rigtig gerne og gør det, hvis jeg har tid, men nogle gange går det stærkt, og så ryger tingene bare ud sammen med almindeligt affald. Flasker afleverer jeg dog altid til genbrug«. Er du handykvinde? »Min kæreste mener, jeg skal holde mig langt væk fra den slags, men tingene sker ikke altid i det tempo, som jeg synes, de skal. Det er typisk småting – for eksempel en liste, der ligger på gulvet i fire uger. Så sømmer jeg den altså fast«. Giver du penge til velgørende formål? »Ja, når der kommer nogle og ringer på og samler ind. Jeg har også et støttebarn via Unicef og støtter Kræftens Bekæmpelse med 100 kroner om måneden. Jeg har selv mistet nære og kære til kræften og vil gerne hjælpe med at komme sygdommen til livs. For nylig var jeg til en begravelse og blev meget rørt over, at nogle af de deltagende havde sendt breve til de efterladte om, at de havde indbetalt 500 kroner til Kræftens Bekæmpelse i stedet for at købe blomster. Det vil jeg selv gøre fremover – blomster er flotte, men de visner jo. Jeg vil hellere bruge penge på kræftforskning«. FACEBOOK
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema