Det er åbenbart lidt for fristende for mange studerende at oplyse, at de er udeboende, selvom de stadig bor, spiser og får vasket tøj hjemme hos mor og far. På den måde får de dobbelt så meget i SU om måneden.
Sidste år blev der således svindlet med SU'en for over 3,5 millioner kroner fordelt på cirka 200 sager. Det viser en ny opgørelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.




























