Det var Rasmus Hørmand Pallesens lillebror, der opdagede det smarte trick: Ring til Telia og sig, at du overvejer at skifte til et andet teleselskab. Så kan du slippe meget billigere, når mobilregningen skal betales hver måned. Lørdagsliv har ladet seks mobilkunder afprøve forhandlingstricket hos seks forskellige selskaber, og der var gevinst hver gang. Kunderne sparede fra 100 til cirka 300 kroner om måneden.
I bunden af artiklen finder du et stribe gode råd, så du også kan spare penge på mobilregningen. Rasmus selv havde købt en iPhone med binding i et halvt år, og betalte 399 kroner om måneden for 5 timers tale, fri sms og mms samt 10 gigabyte data, så han kunne surfe løs på mobiltelefonen.




























