De 397 bankkunder, der har mistet flere hundrede millioner kroner, står med en god sag for at få de penge tilbage, som de har mistet ved at investere i Jyske Banks hedgefond, Jyske Invest Markedsneutral Obligationer.
Det siger cheføkonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum, der som medlem af Pengeinstitutankenævnet var med til at afgøre sagen til fordel for de første tre af 400 Jyske Bank kunder, der har mistet penge efter den risikable investering.




























