Der er ikke langt mellem boksene, man skal sætte kryds i for at ansøge om SU som enten hjemmeboende eller udeboende. Men sætter man fremover bevidst krydset i den forkerte boks - og på den måde snyder sig til en højere SU - vil risikoen for at blive opdaget være højere, skriver Metroxpress.
Sidste år blev 200 SU-modtagere opdaget i at snyde og fik tilsammen et erstatningskrav på 4,5 millioner kroner. Men nu skal det være slut - eller i hvert fald af mindre omfang.



























