Logoet på dit plastikkort kan i visse tilfælde udgøre en forskel på tusindvis af kroner.
Internationale betalingskort har nemlig en garanti, hvis sælgeren går konkurs, mens dankortet sender pengene ned i et stort sort hul.
Forklaringen er, at dankortet er underlagt danske regler. De siger, at køberen har modtaget sin vare i form af billetten eller kvitteringen til flyrejsen, så derfor får du ikke en klink tilbage ved konkurs. Men hvis du i den samme situation bruger et internationalt betalingskort, såsom Visa, Mastercard eller American Express, kan du få pengene tilbage.




























