840.000 pensionskunder er blevet vindmølleejere

840.000 danske pensionskunder har gennem deres pensionsselskab netop købt halvdelen af Danmarks største havmøllepark.
840.000 danske pensionskunder har gennem deres pensionsselskab netop købt halvdelen af Danmarks største havmøllepark.
Lyt til artiklen

For 6 milliarder kroner kan man købe sig en halv havmøllepark og en grønnere profil. Pensionsselskaberne PensionDanmark og PKA har haft den store pung med i byen og annoncerer nu, at de ejer halvdelen af de 111 havmøller, som Dong Energy i de kommende år sætter op mellem Djursland og Anholdt i Kattegat. Sikre på afkast Det er første gang, de to pensionsselskaber laver så store direkte investeringer i vindenergi, men både PensionDanmark og PKA føler sig overbeviste om, at havmøllerne giver et godt og sikkert afkast til gavn for deres i alt 840.000 medlemmer. »Vi regner med et afkast på niveau med aktieinvesteringer, men med en noget mindre risiko forbundet med investeringen. Så vi ser det som en forholdsvis stabil indtjening«, siger Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark. I forårssolskin fra det yderste af Langelinie har PensionDanmark sammen med Dong, PKA og klima- og energiminister Lykke Friis (V) indkaldt til fælles pressemøde. Den ene mere glad end den anden for det nye samarbejde. Sælgeren, Dong Energy, ser samarbejdet som en milepæl for dansk vindenergi. LÆS ARTIKELPensiondanmark giver rekordafkast

»Danmark har taget førerskab på at lave vindmøller og på at sætte dem op. Nu tager vi også førerskabet på en finansieringsmodel«, siger Anders Eldrup, direktør i Dong Energy, der ejer den anden halvdel af havmøllerne. Det er også energiselskabet, der skal etablere havmølleparken, som skal stå helt klar i 2013. Med aftalen lægger PensionDanmark omkring 3,8 milliarder kroner på bordet og får samtidig en ejerandel på 30 procent af Anholt Havmøllepark, mens PKA køber en ejerandel på 20 procent. De to pensionsselskaber har bevidst valgt, at investeringerne skal være direkte. LÆS ARTIKELStadig flere bliver vindmølleejere

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her