Har du et sommerhus sat til salg, er alder og størrelse af stor betydning. Det er nemlig især sælgerne af de store og nye sommerhuse, der har svært ved at få solgt. Det viser en analyse, som Nordea har lavet.
De nye sommerhuse - dem der er bygget efter 2005 - udgør 16 procent af de sommerhuse, der er til salg. Og det er en del mere end den andel, som de nye huse gør af alle sommerhuse.




























