Misundelse er grimt. Alligevel vil det være underligt, hvis ikke beboerne i de rundt regnet 200.000 danske andelsboliger bare en gang i mellem ser med en smule brødnid på de ultrabillige lån, der i den seneste tid er blevet tilgængelige for indehaverne af en ejerbolig. Ikke alene kan ejerne af en ejerbolig boltre sig i F1-lån til en rente tæt på en procent, for nylig fik de også mulighed for at optage realkreditlån med en fast rente i de næste 30 år på blot 3,5 procent. Helt anderledes er situationen for andelsbolighaverne, der ifølge tal fra den uafhængige finanshjemmeside Mybanker i bedste fald kan få en rente på 5,4 procent og i værste fald må betale hele 14,8 procent for deres andelsboliglån.
LÆS ARTIKEL Nykredit: Vi kan ikke bare grave i skuffen og finde en million til dig
Ifølge partner i Mybanker Morten Westergaard understreger de ganske store renteforskelle, at der er ved at ske en opdeling i et A- og et B-hold på det danske boligmarked.
»A-holdet er dem, der har en ejerbolig og en friværdi. B-holdet er alle dem, der må låne i bankerne til deres boligkøb. De skal finde sig i at betale en meget høj rente for deres boliglån«, siger han.
Direktør for Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Jan Hansen, er dybt utilfreds med udviklingen.
»Det er underligt og virker forkert, at renterne på andelsboliglån bliver ved med at være så høje«, siger han.
Samtidig påpeger Jan Hansen dog, at andelshaverne indirekte også får gavn af de lave renter.
Det sker fordi, at det er blevet billigere for andelsboligforeninger at optage lån. I modsætning til den enkelte andelshaver kan foreningerne nemlig optage realkreditlån på lige fod med indehaveren af en ejerbolig.
Potentielt er det altså muligt for mange andelsforeninger at få sænke renten på ejendommens fælles lån, hvis de lægger deres lån om.
Høje renter betyder lave priser
Det er imidlertid ikke muligt at få sænket renten på de lån, som den enkelte andelshaver har taget for at betale sin andelslejlighed eller hus.
Tværtimod er det i de sidste tre år blevet dyrere at optage andelsboliglån, som det fremgår af en opgørelse, Mybanker har foretaget for Politiken.
Hvor den laveste effektive rente ved udgangen af 2009 i gennemsnit var 6,48 procent hos de 75 banker og sparekasser, der indgår i Mybankers opgørelse, så var renten ved udgangen af sidste år steget til 7,04 procent.
LÆS ARTIKELHer er vejene, hvor andelsboliger bliver solgt hurtigst Denne udvikling er vel at mærke sket, samtidig med at Nationalbanken har sænket diskontoen fra 4,5 procent i efteråret 2008 til det nuværende niveau på 0,75 procent. Konsekvenserne af de høje renter kan være, at andelsboligejerne kan have svært ved at betale afdragene på deres andelsboliglån. I sidste ende kan det også få betydning for andelsforeningerne, der kan komme til at hænge på regningen, hvis en andelshaver eksempelvis ikke betaler sin del af fællesudgifterne. Særligt problematisk kan det selvfølgelig blive for de andelsforeninger, der er startet i de senere år og i forvejen lider under en anspændt økonomi. Samtidig betyder de høje renter, at priserne på andelsboliger kommer under et ekstra pres, mener flere eksperter. »Desto dyrere finansieringen er, desto lavere må prisen også være. Derfor er der nok ingen tvivl om, at de høje renter er med til at begrænse, hvad du kan få for en andelsbolig«, siger partner Morten Westergaard fra Mybanker. Høje renter er udlandets skyld
