Fyringsforsikring til boligejere er kun til særlige situationer

DYRT. For mange danske boligejere er boliglånet den største udgift i budgettet. (Arkivfoto)
DYRT. For mange danske boligejere er boliglånet den største udgift i budgettet. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

I sidste uge blev det i Danmark muligt at forsikre sig, så de månedlige ydelser til boliglån bliver betalt i helt op til et år, hvis man mister sit arbejde. Ordningen bydes velkommen af økonomiske rådgivere og brancheforeninger, der dog opfordrer til, at man bruger sin sunde fornuft. Forsikringen er til særlige situationer, påpeger de. Det er det franske forsikringsselskab AXA, der i samarbejde med den danske afdeling af forsikringsmæglerne Marsh & McLennan Agency står bag forsikringen, Realkreditforsikring.dk. Det er et helt nyt produkt til de danske kunder, der nok kunne have interesse. For mange danske boligejere er boliglån oftest den største post på familiebudgettet.

LÆS OGSÅ Dit boliglån skal have et risikomærke

Hvis jobbet skulle ende med at ryge, betaler Realkreditforsikringen ydelser på op til 15.000 kroner om måneden i op til et år.

Den koster ned til 37 kroner om måneden, hvis man betaler et sted mellem 1.000-2.000 kroner i ydelse på sit lån om måneden. Hvilket svarer til omkring 4 procent af den ydelse, som man ønsker at forsikre sig for.

Så betaler man godt 5.000 kroner om måneden, som den gennemsnitlige danske boligejer gør, koster det omkring 200 kroner at forsikre sig. Dermed er det et godt supplement til den lønsikring, som flere arbejdsløshedskasser tilbyder i dag på forsikringsbasis.

»Det her er til familien Danmark med børn og hus, der har visse borgerforpligtelser, og særligt til dem, som købte hus i 2007-08, da priserne var på toppen. Det er den ene gruppe. Den anden er de tøvende boligejere, som er bekymrede for fremtiden og for fremtidens indkomst. Det er o.k., at man er bange for at miste sit job, men man skal ikke være nervøs for ikke at kunne betale sit realkreditlån, for det kan vi hjælpe med«, siger udviklingschef Morten Jeppesen fra Marsh & McLennan Agency og henviser til, at de ikke har nogen intentioner om at sælge til personer, som ikke har behov for det, men at markedet er der, da hver femte danske boligejer er teknisk insolvent.

I realkreditinstitutternes brancheforeninger, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, byder man da også forsikringsordningen velkommen. Den kræver bare, at man tænker sig godt om og overvejer, om man virkelig har behov for det.

For førstegangskøbere
»Det er ikke noget, vi anbefaler, men jeg synes, at det er et interessant produkt, som den enkelte realkreditkunde må overveje ud fra sin situation. Præmien opvejet imod ens situation lige nu og her. Det er en god valgmulighed, særligt for yngre førstegangskøbere i etableringsfasen kunne det være interessant at overveje«, siger direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft.

Det er man i Realkreditrådet for så vidt enig i og ser det samtidig som en kærkommen sikkerhed for medlemmerne.

»Folk må vurdere, om det giver mening for dem. Hvis folk synes det, er det jo kun en ekstra sikkerhed for dem af vores medlemmer, der har ydet lånet. Så jeg er grundlæggende positiv, men det kræver en grundig stillingtagen for den enkelte låntager«, siger vicedirektør i Realkreditrådet Jan Knøsgaard.

Ny tendens: Flekslån og afdragsfrihed kan være på retur »Ligesom med andre forsikringer må man overveje, om det er en risiko, man har. Hvis ikke, er der jo ikke nogen grund til sådan en forsikring. Ligesom med prisen. Man skal overveje det, man får igen, i forhold til præmien«, siger han. Netop prisen opvejet i forhold til præmien er noget, som økonomisk rådgiver i Finanshuset Fredensborg Kim Valentin lægger mærke til: »Forsikringen dækker kun en kortere periode og ikke resten af livet. Det er 12 måneder. Derfor skal man være opmærksom på, om de 12 måneder er noget, man selv kan dække ved at lægge nogle reserver ind i økonomien. På samme måde er det 180.000 kroner om året, du kan få dækket af. Derfor vil det ikke være alle typer ejendomme, hvor realkreditydelsen kan blive dækket«, siger han. Vurdering af hver enkelt

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her