Forholdsvis mange boligejere med en høj indkomst vælger boliglån med en variabel rente. Det viser nogle af de første resultater fra en analyse, som Erhvervsministeriet har foretaget af boligejernes gæld og lån.
»Vi ser en tendens til, at boligejere med en høj indkomst i lidt højere grad vælger variabelt forrentede lån end mellemindkomsterne«, siger erhvervsminister Ole Sohn (SF).




























