Hent postpakken billigere på tanken

Lyt til artiklen

Den lokale postbutik har typisk åbent mellem klokken 11 og 18, så det kan være svært at nå hen efter en pakke, hvis du misser postmanden, når han ringer på hjemme hos dig. Så er der til gengæld pakkeshoppen henne på tanken. Her er åbningstiden fra 6.30 til 22.30, og så er det faktisk også billigere at få pakken leveret der. En mail eller sms fortæller, når pakken er klar til afhentning, som du selv har valgt som modtagested.

LÆS ARTIKEL I dag bliver det tryggere at handle på nettet

En pakkeshop er en almindelig butik, som også tager imod pakker til afhentning og forsendelse, og de er blevet langt mere udbredt de seneste år. Pakkedistributøren GLS samarbejder med over 700 pakkeshopper i Danmark, heriblandt supermarkeder, kiosker, Blockbuster-butikker, Flügger-forretninger og en række andre detailbutikker.

Pakkeshopper i stigning
Stadig flere vælger at hente og sende pakker i en pakkeshop, fremgår det af oplysninger fra landets næststørste pakkeleverandør GLS, som dog ikke vil sætte tal på hverken vækst eller markedsandele.

Firmaets strategi har været at få andel i de mange pakkeforsendelser, som den voksende onlinehandel afstedkommer, og deres net af pakkeshopper i Danmark bliver stadig mere finmasket. Foreløbige tal fra Foreningen for Distance- og Internethandels danske e-handelsanalyse 2011 viser da også en stigende tendens til, at kunderne vælger levering via en billigere model uden omdeling og selv henter varerne i en automat, postbutik eller anden butik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her