Regeringen vil som et led i skattereformen indføre en særskat på otte procent på store pensioner, når de skal udbetales.
Det vil vil svække pensionssystemet og tilskynde mange til at gå tidligere på pension, mener pensionsselskabernes brancheforening Forsikring og Pension.
»Skattemæssigt får man relativt lidt ud af det, og samtidig smadrer man et velfungerende pensionssystem. Vi er ikke imod at man laver en overgangsordning, men det kan gøres bedre og mere elegant«, siger vicedirektør i Forsikring og Pension, Carsten Andersen.




























