Efter 10 års eksplosion i de afdragsfri lån varsler realkreditbranchen, at det nu er blevet tid til, at danskerne betaler af på gælden. Selv om mange vil kunne forlænge deres afdragsfrihed, når den udløber i den kommende tid, bliver de nødt til at overveje, om de dermed forspilder chancen for at opbygge en friværdi, som har givet tidligere generationer en guldrandet alderdom.
Opsparingen er mindre
»Det, at vi har haft så stor succes med afdragsfrihed, indebærer, at når folk er blevet 50 og 60 år, har de mindre friværdi i huset, end man havde før i tiden. Det er vigtigt, at folk sikrer sig, at de får sparet det op, de ikke afdrager på deres boliglån«, siger Peter Engberg Jensen, der er øverste chef i Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit.
Siden afdragsfri lån blev indført i 2003, har låneformen haft så stormende succes, at 56 procent af al danskernes boliggæld i dag er uden afdrag.
LÆS OGSÅDanskerne mister penge på deres opsparing
Udbredelsen af afdragsfriheden har cementeret, at danskerne i dag er det mest forgældede folkefærd i verden målt i forhold til indkomst.
I år udløber de første perioder af afdragsfrihed, og det giver anledning til omtanke, påpeger Engberg.
Tendensen er nemlig, at opsparingen er mindre hos familier med afdragsfrie lån end hos familier, som afdrager. Kun forholdsvis få anvender de manglende afdrag på realkreditgælden til at betale anden gæld tilbage, viser en analyse, som Nationalbanken udgav i december.
Generation Friværdi forsvinder
»I gamle dage fik man puttet penge ind på pensionskontoen ved at opbygge friværdi i huset. Folk med afdragsfrihed må ikke glemme, at de ikke får genopfyldt friværdien på samme måde. Udløbet af afdragsfrihed aktualiserer, at vi tager denne debat«, siger Peter Engberg Jensen.
Kunderne kan forvente, at Nykredit i den kommende tid vil opfordre dem til at se nærmere på, hvordan hele deres privatøkonomi er skruet sammen.
Skat: Cirka 7.500 danskere kan ikke betale deres restskat Spørgsmålet er, om danskernes store gæld er et problem. Danskerne har i snit en gæld på næsten tre gange deres disponible årsindkomst, viser en analyse fra BRFkredit. Det er næsten dobbelt så meget som svenskerne og tre gange så meget som tyskerne. Kun hollænderne kommer tæt på danskernes gældsætning. 82 procent af danskernes store gæld er boliglån, viser analysen. »Det skyldes, at danskerne i høj grad køber bolig i en tidlig alder og dermed har brug for en høj grad af finansiering. Samtidig vælger vi at spare op i pensionsopsparinger frem for i mursten«, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit. LÆS OGSÅEksperter: Arbejde betaler sig ikke i det danske pensionssystem Sidstnævnte skyldes, at samfundet har givet os skattefordele ved pensionsopsparing og i form af fradrag for renteudgifter til boliggælden. »Det har kunnet svare sig at stifte gæld for at skyde gælden ind på en pensionsopsparing«, siger Ulrikke Ekelund. Stor gæld – stor formue
