Danske Bank bløder - de små konkurrenter udvider

Genbrug. Lån og Spar –  i forgrunden Laila Knakkergaard og i baggrunden Kasper Serup – er flyttet ind i Danske Banks tidligere filial på Brønshøj Torv. Foto: Jens Dresling
Genbrug. Lån og Spar – i forgrunden Laila Knakkergaard og i baggrunden Kasper Serup – er flyttet ind i Danske Banks tidligere filial på Brønshøj Torv. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

På Brønshøj Torv i Udkantskøbenhavn lå der for to et halvt år siden en Danske Bank. Men i dag er det kunder med Lån & Spar Bank-kort på lommen, der myldrer ind og ud af filialen. Brønshøj Torv er et miniaturebillede af banksektoren i disse år, for mens Danske Bank og Nordea lukker filialer landet over, så udvider de lønmodtagerejede Lån & Spar Bank og Arbejdernes Landsbank deres filialnet.

LÆS OGSÅ Kunderne skrider fra Danske Bank

Arbejdernes Landsbank åbner en håndfuld nye filialer, og Lån & Spar Bank får i det nye år sit fjerde nye rådgivningscenter på tre år, når den overtager Danske Banks filial på Frederiksberg. Det gør de blandt andet, fordi de siden finanskrisen har oplevet en massiv kundetilgang. Siden 2008 har Arbejdernes Landsbank og Lån & Spar Bank, ifølge Politikens beregninger, haft en kundevækst på 22 procent og har nu henholdsvis cirka 220.000 og 150.000 kunder. Fokus på privatkunder »På flere områder går vi imod tendensen i flere andre banker. Vi har siden krisen formået at navigere uden om dårlige historier om banken og har med vores forretningsmodel og den måde, vi driver bank på, klaret os godt igennem nogle svære år for branchen. Det kommer os da til gavn«, siger John Christiansen, administrerende direktør i Lån & Spar Bank. De to bankers hovedfokus er privatkunder, og i løbet af 2012 har de begge måttet bede potentielle kunder om at vente tålmodigt på et møde i to-tre uger, for medarbejderne kunne ikke følge med den store interesse. LÆS OGSÅFra »småkikset« til »vanvittigt dårligt«: Retorikere revser bankers slogans »Du hører mig ikke klage over situationen. Vi har klaret os fornuftigt gennem krisen ved at holde fast i principper om at bygge på sunde værdier og holde os fra spekulative forretninger. Vi har den holdning, at ganske almindelige parcelhusejere ikke er sat i verden for at være spekulanter. Dermed har vi heller ikke fået de ridser i lakken, som andre har fået«, siger Gert R. Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank, der nu er landets syvendestørste pengeinstitut. Bank til Danske

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her