Hele Danmarks fælles sparegris, ATP, kom væsentligt bedre ud af første halvår i 2014 end sidste år. Overskuddet efter første halvdel af 2014 lyder på 7,7 milliarder kroner, mens det i samme periode 2013 lød på 1,3 milliarder kroner, oplyser ATP.
»Stort set alle markeder, ATP har investeret i, er steget, og samtidig er vores aktive handelsstrategier lykkedes. Det giver tilsammen et godt resultat for halvåret«, siger ATP's direktør, Carsten Stendevad, i en pressemeddelelse.




























