De store boligselskaber oplever i stigende grad, at banker fastholder afbetalingen på lån og kreditter fra borgere, der ikke længere kan betale huslejen. Selv om det er i direkte strid med bekendtgørelsen om god bankskik.
Politiken har talt med Susanne, som ikke ønsker sit efternavn gengivet i avisen, der fortæller, at Nordea fortsatte med at trække 2.000 kroner fra hendes budgetkonto hver måned, selv om hun bad dem om at sætte lånet på pause, da hun mistede sine dagpenge og kom på uddannelsesydelse.




























