Det er endnu engang ved at være den tid på året, hvor danskerne finder ud af, om foråret bliver skudt i gang med en pose penge fra Skat, eller om de må til lommerne og betale penge tilbage.
På mandag er Skat klar med årsopgørelsen for 2014, og 4,4 millioner borgere kan efter planen få at vide, hvorvidt de har betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af sidste år.


























