Danskernes økonomiske selvtillid er i top. Ikke siden januar måned 2006 har forbrugertilliden været højere, viser tal fra Danmarks Statistik.
Både når det gælder forventningen til landets økonomi og til familiernes egen økonomi, er niveauet steget. Vi er især optimistiske, når det handler om landets økonomi.
Forbrugertilliden er ifølge Jan Størup Nielsen, senioranalytiker i Nordea, et af de vigtigste økonomiske nøgletal, selv om det ikke siger noget om det reelle forbrug men blot fokuserer på vores forventninger til den økonomiske udvikling.
»Det er det første tal, vi får, der kan give os en pejling om, hvor forbruget er på vej hen. Det er helt afgørende, at det private forbrug vokser, for at vi kan opnå økonomisk vækst«, siger han.
Det private forbrug tegner sig for cirka halvdelen af den samlede danske økonomi, og dermed er der stor opmærksomhed på, om forbrugerne er klar til at tage spenderbukserne på, eller om de stadig gemmer pengene i madrassen og venter på bedre tider.
Det går OK for mig – men endnu bedre for naboen
Forbrugertilliden bygger på fem nøglespørgsmål om økonomi, som forbrugerne besvarer. Tallene for marts måned viser større tillid til samtlige fem områder, men de mest markante stigninger finder man i forhold til udviklingen i dansk økonomi.
»Det er meget markant. En stor del af forklaringen finder vi på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er siden midten af 2013 steget med mere end 30.000 personer, og det har fået frygten for at blive ramt af arbejdsløshed til at blive mindre«, siger Jan Størup Nielsen.
Også når det handler om vores egen private økonomi, er vi blevet mere optimistiske. Men her er stigningen mindre markant.
Forbruget er stadig beskedent
Forbrugertilliden har været støt stigende de seneste år, men det er endnu ikke noget, der for alvor er slået igennem i forbruget. Sidste år voksede forbruget kun med 0,3 procent.
»Det går stadig langsomt. Men vi forventer, at der kommer mere fart på nu – og det er jo også det, som forbrugertilliden peger på«, siger Jan Størup Nielsen.
Han forventer, at det private forbrug vil vokse med cirka 1,5 procent i år, og det betegner han som et »normalt« niveau. I midten af nullerne voksede det med mere end 4 procent.
Øget forbrug bruges på oplevelser
Men én ting er, om danskerne overhovedet er villige til at hive pungen op af lommen. En anden ting er, hvad de så bruger pengene på.
Der har de seneste år været en tendens til, at vi bruger flere penge på oplevelser og færre penge på varer. Det kan blandt andet læses i tallene fra detailhandelen, der har været svage de seneste år.
»Det betyder som udgangspunkt ikke noget for privatforbrugets effekt på det samlede forbrug, om pengene bruges på det ene eller det andet. Det vigtige er, at pengene skaber noget i form af øget beskæftigelse eller øget købekraft«, siger Jan Størup Nielsen.
»Det gør det for eksempel ikke, hvis vi udelukkende køber fladskærms-tv, så alle pengene ender i Sydkorea«.
Følger i halen af flere positive indikatorer
Rekordniveauet for forbrugertilliden kommer i halen på flere andre positive indikatorer. Nationalbanken opjusterede sidste uge vækstforventningerne, og det var i det hele taget en meget positiv nationalbankdirektør, der præsenterede kvartalsrapporten.
Nationalbankens direktør går til angreb på skæv boligbeskatningSamtidig er der færre boliger til salg, hvilket vidner om, at aktiviteten på boligmarkedet stiger.
Flere steder i landet, især omkring de større byer, er boligerne steget pænt det seneste år.
fortsæt med at læse
