I mere end hver fjerde danske kommune bliver der sat flere borgere på gaden, end hvad man kunne forvente af kommunens sociale sammensætning, viser en ny rapport fra SFI.
By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) er ikke ganske tilfreds:
»Rapporten viser klart, at nogle kommuner er deres opgave voksen, mens andre ikke har taget det alvorligt nok. Det kan lyde følelsesladet, men det at blive sat ud er noget af det værste, en familie kan komme ud for. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre det«.
Fattige lejere sat på gaden, kommuner ser den anden vejNår landets største og mest udsatte byer ifølge rapporten har kunnet vende udviklingen, er der ikke mange undskyldninger, mener ministeren.
»Det er bemærkelsesværdigt, at København og de store byer, som har ligget meget højt og har de fleste hjemløse og andre udsatte, faktisk har formået at nedbringe antallet. Det vil jeg gerne kvittere for, selv om de stadig ligger højt«.
Omkring 1.400 familier kunne have undgået at blive sat på gaden. Derfor vil jeg gerne slå i bordet over for de kommuner.
Men generelt viser rapporten vel, at det går den rigtige vej?
»Og det vil jeg glæde mig over i en tid, hvor der har været krise. Men tallene viser også, at mere end hver fjerde kommune har flere udsættelser, end de burde have, og omkring 1.400 familier kunne have undgået at blive sat på gaden. Derfor vil jeg gerne slå i bordet over for de kommuner«, siger Carsten Hansen, som vil tilbyde kommunerne yderligere vejledning.
Nogle kommuner vil mene, at de mangler ressourcer til en sådan indsats?
»Der er stor forskel på dem. Gentofte er eksempelvis en af landets rigeste kommuner, ligesom Viborg, Vejle og Vallensbæk er velhavende. Så er der også nogle, som er mindre velhavende og har større arbejdsløshed. Men alle må oppe sig«.
Hvad har I selv gjort?
»Vi har givet kommunerne en lang række værktøjer, såsom at de mod en aftale med boligselskabet kan lade familien blive. Vi kan jo se, at de, der har brugt dem, i dag kan vise nogle bemærkelsesværdige tal i den rigtige retning«, siger Carsten Hansen.
fortsæt med at læse


























