Spørgsmål: Jeg har en andelsbolig, som jeg er glad for, men jeg har brug for mere plads. Jeg er i tvivl, om det skal være leje, eje eller andelsbolig igen, og om jeg skal sætte min andelsbolig til salg først, eller om jeg skal finde min nye bolig først. Hvad vil du anbefale?
Svar: At købe og sælge boliger er noget af det mest nervepirrende, de fleste af os kommer ud for, økonomisk set i hvert fald. Der er store beløb i spil, og træffer man den forkerte beslutning, bliver det dyrt, svært og nogle gange umuligt at lave om.
Ved at sælge den gamle bolig, før man køber en ny, kan man gøre spændingen mindre. Så ved man, præcis hvad man har at købe for, og risikerer ikke at have købt for dyrt.




























