Tirsdag morgen 14. november kan du se, hvor meget mere eller mindre du får udbetalt med den første løn i januar næste år.
Det er nemlig dagen, hvor Skattestyrelsen smider forskudsopgørelsen på nettet, så du kan se næste års fradrag og trækprocent. Og i år er der noget at komme efter for i hvert tilfælde boligejere, fordi det fra 2024 er slut med den halvårlige såkaldte ejendomsskattebillet fra kommunen.


























