Tivoli er kommet ud af såvel tredje kvartal som årets første ni måneder med fremgang i såvel omsætning som bundlinje. Alligevel venter Tivoli fortsat en nedgang i årets resultat før skat.
»På trods af en mindre forbedring i resultat før skat pr. 30. september i forhold til sidste år og en meget velbesøgt Halloween i Tivoli samt vores forventninger til under Jul i Tivoli fastholder vi vores forventninger til et overskud før skat i niveauet 30-40 mio. kr., siger havens økonomidirektør Claus Dyhr. I 2012 tjente forlystelseshaven 41,7 millioner.




























