Det ser ud til, at dansk erhvervsliv for alvor er ved at ryste finanskrisen af sig. Lige nu kommer mange selskaber med kvartalsregnskaber, og de vidner om en stærk start på året i mange virksomheder, skriver Sydbank i en analyse.
Flere virksomheder ser ud til at være på vej mod en personlig indtjeningsrekord i år. Hos andre ser formkurven betydeligt bedre ud end længe. Kursen er sat mod det bedste resultat siden finanskrisen, skiver bankens aktieanalysechef Bjørn Ernst Johannes Schwarz.




























