Alt for mange ulykker og overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne får nu beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at opruste Arbejdstilsynets kontrol med det københavnske metrobyggeri.
I perioden fra september 2011 til april i år har byggeriet af den kommende metroring udløst 358 afgørelser fra Arbejdstilsynet, heraf 298 påbud om øjeblikkelige arbejdsmiljøforbedringer og 11 deciderede forbud.




























