Sidste uge bød på faldende aktiepriser og stigende oliepriser i takt med, at den sunnimuslimske milits Isis har erobret større områder i det centrale Irak og en overgang landets største raffinaderi i byen Baiji. Problemerne er langt fra overståede, og i den forbindelse anbefaler verdens største kapitalforvalter, Blackrock, sine investorer at gå ind i energiaktier og ud af detailsektoren.
Isis, Islamique State of Iraq and the Levant, er en stærkt religiøs sunnimuslimsk milits, der vil oprette et kalifat bestående af den centrale del af Irak samt den østlige del af Syrien. Militsen er ekstremt brutal, og mens de irakiske forsvarsstyrker og den kurdiske Peshmega-milits er begyndt at kæmpe imod, er der ingen tegn på, at de erobrede områder er blevet forsøgt taget tilbage.




























