Neurosearch vil have landsrettens vurdering af, hvorvidt det er i orden, at selskabet er idømt en millionbøde for kursmanipulation.
Medicoselskabet blev 8. august kendt skyldig i kursmanipulation i Københavns Byret og idømt en bøde på fem millioner kroner, men har besluttet at anke sagen til Østre Landsret. Det oplyser Neurosearch i en meddelelse til fondsbørsen.




























