En gennemgribende spareplan i DSB kan nu også ses på regnskabet. Koncernen kom ud af første halvår af 2014 med et overskud før skat på 466 millioner kroner mod 240 millioner i perioden året før. Det er en stigning på 94 procent.
»Fokus på kerneproduktet har banet vejen for genopretningen af DSB«, siger Peter Schütze, der er bestyrelsesformand i DSB, i en kommentar til regnskabet.




























