Glæden blandt bestyrelsen og ledelsen i OW Bunker var tydelig, da virksomheden blev børsnoteret i slutningen af marts, og kursen øjeblikkeligt steg med mere end 20 procent.
Godt seks måneder senere begyndte nedturen dog, inden den blot fem uger senere kulminerede med konkursbegæringen i fredags.
Aktionærer: Det er en lodseddel i et casino, vi har købt3. oktober trak den tidligere økonomidirektør Morten Skou sig fra direktionen og overgik til en mindre fremtrædende position. Officielt for at sikre »optimalt fokus på vækstmuligheder og yderligere udvikling af OW Bunker’s operationelle platform«. Uofficielt fordi han gik ned med stress.
Aktien styrtdykker
7. oktober nedjusterer virksomheden så årsregnskabet på grund af fald i olieprisen. Aktien styrtdykker fra kurs 136 til kurs 80.
Og blot et par uger senere nedjusterer virksomheden endnu engang efter fejlslagne oliehandler på 150 millioner kroner.
GRAFIK
OW Bunker grafisk: Se personkredsen og selskabets nøgletalEt tab der senere bliver justeret til 900 millioner kroner og krydres med en mulig svindelsag, inden OW Bunker drejer nøglen om, og kuratellet skal gøre boet op.
Lang række spørgsmål
Tilbage står en lang række af spørgsmål om, hvad der er sket, og hvorfor ledelsen og bestyrelsen – der fortsat ikke er politianmeldte - ikke greb ind i tide.
Flemming Poulfelt, der er professor i ledelse ved CBS har heller ikke svaret på, hvorfor bestyrelsen ikke agerede anderledes, da de første røde lamper begyndte at blinke i oktober.
»Når en nyintroduceret virksomhed på børsen ikke kan leve op til det, man har lovet nye aktionærer, så er det ikke en god situation. Der må man straks gribe til stålet og spørge, hvad man kan gøre uden at skulle begynde at gamble. Kan vi garderes os mod sådan en situation i den kommende periode. Og her må man forvente, at netop dér har været bestyrelsen agtpågivende, når de har været new kids on the block«, siger han.
Flemming Poulfelt understreger, at de røde lamper lyser i flere omgange, når virksomheden må erkende, at de ikke lever op til forventningerne. Derfor skulle man allerede have handlet, da Morten Skou trak sig fra direktionen.
»Når økonomidirektøren trækker sig med stress og ikke er i stand til at håndtere situationen, så må det rejse nogle spørgsmål. Både for den daglige ledelse og bestyrelsen«, siger han.
Det er endnu ikke kendt, hvordan bestyrelsen har handlet i de seneste måneder. Men Flemming Poulfelt fortæller, at det hensigtsmæssige vil være, at man går butikken igennem og sikrer, at man ikke laver handlinger, der øger risikoen for, at man kommer endnu dårligere ud på den anden side.
Erfaren ledelse
Du betegner virksomheden som new kids on the block. Men hvis man kigger på bestyrelsen og ledelsen, er det jo erfarne forretningsmænd...
»De vil selvfølgelig også sige, at de har spurgt og fået svar. Men når vi har fået fordrejet information, så er vi ikke i stand til at handle. Det er der sikkert også noget rigtigt i. Bestyrelsen har nok gjort sit for at få et overblik, men noget tyder på, at man ikke har været tilstrækkelig krasbørstig omkring, hvad der har tændt de røde lamper. Om man kunne det på forhånd er svært at vide, men man bliver tilsyneladende taget fuldstændig på sengen«, siger han.
ANALYSE
Analyse: De røde ørers vagtparade frem mod konkursdekretetHar man så leveret som bestyrelsen, når sådan noget sker?
»Det har man selvfølgelig ikke. Man har ikke holdt det, man har stillet aktionærerne, bankerne eller andre kreditfiaciliteter i udsigt. Så enkelt er det«.
Flemming Poulfelt understreger, at han ikke ved, hvor meget bestyrelsen er gået i detaljer med analysen, men virksomheden har som helhed nok ikke overskuet, hvor galt det kan gå, når den spillede på rouletten.
Konkurs viser to ting
Jakob Brogaard er et af bestyrelsesmedlemmerne, og han er formand i Finansiel Stabilitet. Kan man forsvare, at han sidder i sådan en position efter denne sag?
»Jeg synes, man skal passe på, at man ikke sammenholder det hele. Fordi man bliver snydt en gang, så er det ikke det samme, som at man er uduelig. Det er klart, at der er ingen i bestyrelsen, der er begejstrede. Modsat kan man sige, at de måske er endnu mere agtpågivende næste gang«, siger han.
Flemming Poulfelt mener, at OW Bunkers konkurs viser to elementære ting:
OW Bunker-ansat håber på undskyldning fra ledelsen»Det viser, hvor lidt der skal til for at tuen vælter læsset. Det andet er, at den blinde tillid, man har til den administrerende direktør også kan udgøre en risikofaktor. For det har man jo haft i en vis forstand. Manden (Jim Pedersen, red.) har været i industrien i mange år og kan den forfra og bagfra. Så man stoler på personen, hvad man skal, men det viser, at grænsen er hårfin en gang i mellem«, siger han.
Politiken var i går i kontakt med både bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen og menigt medlem Jakob Brogaard. Ingen af dem ønsker at udtale sig til pressen om deres roller, men fortæller, at de står til rådighed for kuratorerne.
fortsæt med at læse
