Ud af de cirka 20.000 aktionærer i OW Bunker har flere end 4.600 indtil videre udfyldt et skema hos Dansk Aktionærforening, hvor de blandt andet udviser interesse i at føre en retssag mod det konkursramte selskab fra Nørresundby.
De mange aktionærer har angivet, at de samlet ligger inde med tre millioner aktier, der havde en værdi på en omkring en kvart milliard, da selskabet gik konkurs.
»Det er den suverænt største interesse, vi har set. Vi har aldrig set noget lignende. Folk er virkelig sure«, siger direktør Jens Møller Nielsen fra aktionærforeningen.
Til sammenligning nævner han Amagerbankens krak i 2011. Det involverede omkring 60.000 aktionærer, hvoraf 'kun' 3.000 meldte sig klar til en retssag.
»Jeg tror, der er rigtig mange, som siger: Det der, det er tabt. Det gider jeg ikke rode med i en retssag, som kan være både fem og ti år. Omvendt er der altså også mange, der siger, at det kan godt være, at jeg ikke ender med at få nogen erstatning, men folk skal holdes til ansvar«, siger Jens Møller Nielsen.
DOKUMENTATION Skema hos Dansk Aktionærforening
Det vil ikke være Dansk Aktionærforening, der kommer til at drive en retssag. Foreningen sørger blot for at formidle kontakten, sådan at man kan nedsætte en initiativgruppe eller forening med fokus på OW Bunker.
Kræver ret til fradrag
I øjeblikket kæmper Dansk Aktionærforening også for en hel del medlemmer, som foreningen mener, sidder i en skattemæssig klemme på grund af OW Bunker. Den samme problematik gælder medlemmer med aktier i Tønder Bank, Amagerbanken og andre selskaber, hvis konkurs ligger år tilbage.
På nuværende tidspunkt er reglerne sådan, at man først kan få skattefradrag for tab på aktier i et konkursramt selskab, når konkursboet er endeligt afsluttet. I sagen om OW Bunker kan der altså gå en rum tid, før fradraget kommer aktionærerne til gode.
»Det er helt rimeligt, at man opregner sine gevinster og tab for så at betale skat af det, man har tjent. Men det er bare ikke, hvad der sker her«, siger Jens Møller Nielsen og uddyber:
»Hvis man investerer 100.000 kroner i to forskellige aktier, vinder 25.000 på den ene og taber 25.000 på den anden, så ender man ud med præcis de 100.000, som man lagde ud med. Men i det her tilfælde skal man allerede nu betale skat af de 25.000, som man har tjent, mens man må vente i årevis på at få fradrag for de 25.000, man har tabt«.
Forening vil ændre loven
Ifølge aktionærforeningen har skatteministeriet lagt op til, at aktionærerne sælger deres aktier til en bekendt, sådan at de kan notere tabet og gøre brug af skattefradraget.
Men det er en bureaukratisk procedure, og da man ikke må sælge til for eksempel familiemedlemmer, så risikerer aktionærerne - i teorien - at gå glip af penge, hvis det skulle vise sig, at der stadig er noget tilbage, når konkursboet er gjort op. Det regner aktionærforeningen vel at mærke ikke med.
I stedet foreslår aktionærforeningen, at aktier anses som skattemæssigt værdiløse allerede ved konkursdekretet. Til gengæld indføres en beskatning af den dividende, der potentielt ville kun opstå, når regnestykket er gjort op.
Der er dog ingen tvivl om, at det vil kræve en lovændring, siger lektor i skatteret Malene Kerzel fra Aarhus Universitet. I en højesteretsdom fra 1998 var spørgsmålet netop, hvornår man kan fratrække et tab på aktier, og svaret var klart:
»Det er super ærgerligt for aktionærerne, men der er ikke noget at gøre. Tabet kan først fratrækkes på tidspunktet, hvor konkursbehandlingen er endeligt afsluttet, og tingene er gjort op. Det gælder også, selv om det er helt åbenbart, at der ikke bliver noget tilbage til aktionærerne. Man må således vente til boet er gjort op, selv om der kan gå lang tid«, siger Malene Kerzel.
Opbakning hos konservative
På Slotsholmen siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) til finans.dk, at han er klar til at snakke om sagen. Over for samme medie erklærer skatteordfører Torsten Schack Pedersen (V) sig også klar til at se positivt på forslaget, mens skatteordfører Brian Mikkelsen (K) allerede nu kræver loven ændret.
»Samfundet bør være på borgerens side. Man har jo ubestrideligt lidt et tab, og så bør man også kunne trække det fra. Så må skattevæsenet vente, hvis der kommer penge ud af konkursboet i sidste ende,« siger han til finans.dk.
fortsæt med at læse
