OW Bunker-direktør hyrer Nordisk Fjer-advokat

John Korsø Jensen har udover Nordisk Fjer tidligere  repræsenteret blandt andre Mogens Amdi Petersen og tidligere B & W-boss Jan Bonde Nielsen.
John Korsø Jensen har udover Nordisk Fjer tidligere repræsenteret blandt andre Mogens Amdi Petersen og tidligere B & W-boss Jan Bonde Nielsen.
Lyt til artiklen

Nordjyske OW Bunkers kollaps, blot et halvt år efter at de gik på børsen, sammenlignes allerede med Nordisk Fjerskandalen.

Nu trækkes der endnu en tråd til 90'ernes store erhvervsskandale.

OW Bunkers administrerende direktør Jim Pedersen har således hyret advokat John Korsø Jensen fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen, der tidligere har været forsvarer for én af direktørerne i tekstilvirksomheden Nordisk Fjer.

Mere vildledning end vejledning

Dermed bliver advokaten igen en central skikkelse i en stor dansk erhvervsskandale.

LÆS ARTIKEL

Her er historien om den forførende danske storsvindler, der tog sit eget liv

»Jeg har haft en række drøftelser med Jim Pedersen i løbet af den sidste uges tid i forbindelse med hele den omtale, der har været af de problemkredse i OW Bunker, og givet ham det råd, at han ikke skal udtale sig til pressen på nuværende tidspunkt, da det ikke tjener noget formål, som jeg ser det«, siger John Korsø Jensen til TV 2 Nyhederne.

Erhvervsadvokaten mener, at en række af de historier, der har været i pressen om Jim Pedersens rolle i forbindelse med konkursen, er forkerte. Men han ønsker ikke at udpege specifikke historier.

»En række af de ting, der fremgår om Jim Pedersens rolle, er ikke korrekte«, siger John Korsø Jensen.

Kan du blive konkret?

LÆS ARTIKEL

Aktionærer i OW Bunker truer med politiet i den største børsskandale i 24 år

»Nej, det vil jeg ikke, for det ville være at pille enkeltheder ud af en masse ting, der er skrevet, og det bliver mere vildledning end vejledning«, siger han.

Tror du, det vil hjælpe dig, at du har erfaring fra Nordisk Fjer?

»Det er umuligt at svare på«.

Nordisk Fjer manglede tre millliarder

Nordisk Fjer gik i 1990 i betalingsstandsning og året efter konkurs på grund af fiktive handler, da der manglede over tre milliarder kroner i kassen.

LÆS ARTIKEL

Professor: OW Bunker-sagen kan tage år at udrede

John Korsø Jensen har repræsenteret en række andre erhvervspersonligheder i omfattende sager om økonomisk kriminalitet. Blandt andet var han forsvarer for Mogens Amdi Petersen under Tvindsagen og tidligere B & W-boss Jan Bonde Nielsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her