Jeg åbner min taske og hiver min egen billige Ikea-skraldespand frem. Jeg placerer den midt i Vipps såkaldte flagskibsbutik ved siden af en af deres famøse pedalspande til 1.500 kroner.
Direktøren Kasper Egelund og chefdesigner Morten Bo Jensen er her, og de fremviser toiletbørster, vasketøjskurve og bruseskrabere af den højeste kvalitet. Og så selvfølgelig skraldespanden, der er fundamentet for virksomheden. Og interviewet.




























