Risikabel spekulation med finansielle papirer var så stor en del af det nu krakkede olieselskab OW Bunkers forretning, at risikoafdelingen hver måned budgetterede med millionoverskud, skriver Finans.dk.
Det er selskabets nu tidligere risikomanager Kenneth Rosenmeyer, der for første gang fortæller om de investeringer, der endte med at blive en væsentlig del af årsagen til OW Bunkers kollaps.
»Jeg havde et budget, der sagde, at jeg skulle lave et overskud på 1,5 millioner dollar om måneden. Det var spekulation«, siger Kenneth Rosenmeyer til Finans.dk.
Han investerede i fuelolie, råolie og gasolie gennem såkaldte futures, swaps og optioner, og ifølge Kenneth Rosenmeyer havde han fået en særlig opgave med at sikre virksomheden store millionoverskud på at forsøge at »slå markedet«.
Chefen fyret efter tab på næsten en milliard kroner
Kenneth Rosenmeyer var ansat direkte under Jane Dahl Christensen, der var chef for virksomhedens Risk Management-afdeling, og som blev fyret på grund af tab for svimlende 150 millioner dollar svarende til knap 900 millioner kroner.
OW Bunker, der var Danmarks næststørste virksomhed målt på omsætning kollapsede med et samlet tab på 1,6 milliarder kroner efter kun syv måneder som børsnoteret virksomhed. Olieselskabet indgav konkursbegæring den 7. november.
POLITIKEN MENER
'INDGANG PÅ EGET ANSVAR' burde stå bøjet i neon over børsenFinans.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra OW Bunkers tidligere ledelse og bestyrelse. I går gik den tidligere bestyrelsesformand, Niels Henrik Jensen, sammen med den øvrige bestyrelse og fralagde sig ethvert ansvar for fadæsen.
FORMANDEN BRYDER TAVSHEDEN:
OW Bunkers formand bryder tavsheden: Det er totalt uklart, hvordan det kunne skeritzau
fortsæt med at læse


























