Den 5. november. Dagen, hvor det hele ramlede for OW Bunker, og selskabet begyndte kursen mod konkursen. Direktører og landechefer var samlet i OW Bunkers hovedkvarter i Nørresundby efter en dårlig periode med nedjusteringer. Dagen havde allerede budt på dårlige nyheder i form af kæmpe tab på fejlslagne oliehandler, da Lars Møller leverede dødsstødet.
Lars Møller var direktør i datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore og var fløjet hjem for at levere en dårlig nyhed. Dynamic Oil Trading var givet en kredit til underleverandøren Tankoil Marine til omkring 700 millioner kroner, som Tankoil Marine ikke kunne betale.
Hvad der præcist udspillede sig på mødet i Nørresundby, og hvad ledelsen har vidst inden, er der dog uenighed om. Over for TV 2 Nyhederne tager OW Bunkers direktør, Jim Pedersen, nu bladet fra munden og angriber Lars Møller.
Gennem sin advokat John Korsø Jensen fortæller Jim Pedersen, at Lars Møller og to medarbejdere placerede kreditter i »skuffepositioner«, der gik uden om selskabets bogholdersystem, så ledelsen ikke fik viden om det.
Snyd eller ej?
På mødet 6. november skulle Lars Møller have brudt sammen og oplyst, at: »Dynamic Oil Trading, Singapore, i strid med den af Jim Pedersen fastsatte kreditramme for Tankoil (på US$ 10.000.000), havde ydet en usikret kredit på US$ 80.000.000 til Tankoil i forbindelse med foretagne leverancer foretaget til samme, hvortil kom, at denne kredit/gæld havde man ikke bogført i Dynamic Oil Tradings bogholderisystem som foreskrevet samtidigt hermed«, skriver John Korsø Jensen i en mail til TV 2.
Bortvist direktørs advokat: OW Bunkers ledelse panikkede og inddrog pasLars Møllers advokat Arvid Andersen har tidligere afvist over for Politiken, at hans klient skulle have tilstået nogen form for svindel, snyd eller økonomisk kriminalitet:
»Det, som han forklarede og ville sikre sig, at ledelsen i Danmark var med på, var den økonomiske situation i Singapore«, forklarede Arvid Andersen.
Det fastholder han over for TV 2 og tilføjer, at det ikke var hans klients opgave: »at indberette, hvad de enkelte selskaber skyldte O.W. Bunker og altså heller ikke Tankoil«.
Hvad vidste ledelsen?
Selv hvis kreditterne skulle være ført uden om bogholdersystemet, fastholder Arvid Andersen, at ledelsen må have haft viden om det. Jim Pedersens advokat fastholder derimod, at mødet 6. november var første gang, Jim Pedersen, finansdirektør Kent Larsen og vicedirektør Götz Lehsten fik informationer om de tabte kreditter og blev »chokerede over at erfare en sådan overtrædelse af selskabets forretningsgange samt de deraf følgende konsekvenser for selskabet«.
OW Bunkers chef i Singapore afviser omfattende svindel»Hvis transaktionerne havde været bogført korrekt og rettidigt i Singapore, da transaktionerne blev foretaget, således som det var foreskrevet, ville selskabets centrale system ved en sådan overskridelse af fastsatte kreditrammer have reageret herpå, således at dette var blevet opdaget«, skriver John Korsø Jensen.
fortsæt med at læse
