Institutionelle investorer, der blandt andet tæller ATP, PFA og AP Pension, indleder en undersøgelse af OW Bunkers konkurs, skriver ATP i en pressemeddelelse.
Formålet er at undersøge, om der er basis for at gøre et juridisk ansvar gældende, der kan føre til økonomisk kompensation.
Det er advokatfirmaet Accura, der, i samarbejde med advokatfirmaet Bruun & Hjejle og assisteret af revisionsfirmaet EY, vil gennemføre undersøgelsen på vegne af de institutionelle investorer.
Undersøgelsen vil omfatte hændelsesforløbet i forbindelse med børsnoteringen og forløbet op til konkursen.
ATP har tabt et stort beløb
Claus Wiinblad, der er aktiechef i ATP, siger, at ATP alt i at har tabt 166 millioner kroner på OW Bunkers konkurs.
»Vi har nu været med til at sætte en undersøgelse i gang, der skal afdække, om det er noget juridisk at komme efter – det handler både om at se på ledelsens ansvar, sælgernes ansvar i forbindelse med børsnotering, og bankernes ansvar i forbindelse med prospektet forud for børsnoteringen«, siger han og ser frem til, at advokaterne får overblik over situationen.
Alle vasker oliefingre i OW Bunker»Det handler både om at se på ledelsens ansvar i forbindelse med konkursen, sælgernes ansvar i forbindelse med børsnotering, og bankernes ansvar i forbindelse med prospektet forud for børsnoteringen, siger han.
Aktionærforeningen glæder sig over initiativet
Direktør i Dansk Aktionærforening, Jens Møller Nielsen, glæder sig over, at storaktionærernes initiativ:
»Både for private og professionelle investorer og aktiemarkedet i al almindelighed er der stærkt behov for, at vi får fuldstændig kulegravet, hvad det er, der er gået galt i det her selskab. Det er den største skandale på det danske aktiemarked siden Nordisk Fjer«, siger han til Ritzau.
ritzau
fortsæt med at læse



























