Novo Nordisks it-virksomhed NNIT, der går i luften på den danske fondsbørs i dag, er dybt afhængig af kun en håndfuld store kunder for langt størstedelen af sin forretning. Det skriver dagbladet Børsen.
Det udgør en væsentlig risiko, som investorerne skal være opmærksomme på, oplyser selskabets direktør Per Kogut til avisen. Af samme grund vil han kæmpe med næb og kløer for at holde fast i storkunderne, oplyser han.




























