Nordens største leverandør af itudstyr, Atea, dens lille nystartede konkurrent 3A-it og Region Sjælland er aktørerne i, hvad der tegner til at blive en historisk stor bestikkelsessag i Danmark.
I alt er seks nu varetægtsfængslet: Fire på leverandørsiden er sigtet for have givet smørelse, mens en nuværende og en tidligere ansat i Region Sjælland er sigtet for at have modtaget bestikkelse i form af rejser og adgang til en konto med flere hundredtusind kroner.




























