Over 1 million private emails og et utal af hemmelige kontrakter fra en italiensk leverandør af avancerede overvågningsprogrammer er indtil videre blevet lækket i et enormt hackerangreb. Indtil videre er mere end 400 gigabyte data - svarende til over 500 hyldemeter - lækket og spredt via Twitter.
De hemmelige kontrakter afslører, hvordan firmaet, der ironisk nok hedder Hacking Team, angiveligt har leveret spionprogrammer til efterretningstjenester i en lang række lande, herunder undertrykkende regimer, der ikke just har tradition for at håndhæve menneskerettigheder.


























