Det er »naturligvis bekymrende«, at Bios baserer en stor del af vagtplanen på overarbejde, når det hollandske selskab 1. september overtager ansvaret for ambulancekørslen i størstedelen af Region Syddanmark fra Falck.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra regionen, hvor sundhedsdirektør Jørn Elkjær sent tirsdag var til møde med Bios-direktør Morten Hansen for at gennemgå vagtplanen, der i »betydelig grad« baserer sig på frivilligt ekstraarbejde, som redderne selv har accepteret.




























