Det er forventet skuffelse snarere end overraskelse, der hersker hos Telias administrerende direktør Søren Abildgaard, efter EU's konkurrencekommission her til morgen er kommet med deres sidste udspil i forhandlingerne om en fusion mellem to af Danmarks største spillere på telemarkedet.
Med udspillet faldt Telias planlagte giftermål med Telenor til jorden trods flere måneders forlovelse mellem de to konkurrenter.




























