Ude i Nordsøen rager stålfundamentet allerede op over bølgerne. Rørledningerne ligger klar på bunden af havet. Og inde på fastlandet er olieterminalen i Fredericia parat til at tage imod. Men der flyder ingen olie og gas fra Dong’s nye felt, Hejre, der skulle have indledt en ny æra i dansk olieproduktion.
Netop i disse måneder skulle Dong Energy efter den oprindelige plan have indledt produktionen fra Hejrefeltet, men det er foreløbig udskudt til 2017.


























