Mejerikoncernen Arla vil de næste fem år producere endnu mere mælk, selv om Europa flyder i mælk, og mælkeprisen er halveret de seneste to år på verdensmarkedet.
I øjeblikket er Arlas årlige produktion på 14 milliarder kilo mælk. Men koncernens 12.700 andelshavere i 7 lande forventes at levere yderligere 2,5 milliarder kilo mælk i 2020. Det fremgår af Arlas nye strategiplan.


























