Britiske miljømyndigheder har gennem et år undersøgt, om A.P. Møller Mærsk ulovligt eksporterede farligt affald, da olieskibet ’North Sea Producer’ i 2016 blev solgt og havnede på en uforsvarlig skrotplads på en åben strand i Bangladesh.
I al den tid har hverken danske eller britiske myndigheder kunnet hale en central oplysning ud af Mærsk: Hvem blev skibet, som var forurenet med olie, kemikalier og radioaktivt materiale, solgt til?




























