Trods krise hos Lego-konkurrent: Barbie-salg gør comeback

Lyt til artiklen

Efter et forsøg på at puste nyt liv i salget af barbiedukker, kan producenten Mattel i slutningen af 2017 spore en stigning i salget af den ikoniske dukke. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mattel har i forsøget på at vække dukkens popularitet til live udvidet med dukker med forskellig hudfarve, kraftigere bygning og med den religiøse beklædning hijab til samlingen.

Det kastede blandt andet en stigning i salget af barbiedukker på ni procent af sig, viser regnskabet.

Derudover er det ikke meget godt nyt for Lego-konkurrenten, der især i konkurrencen med den danske legetøjsproducent taber terræn.

Salget af legetøjsklodserne Mega Blocks styrtdykkede med 25 procent i de sidste tre måneder af sidste år.

Samtidig har Mattel lidt af kollapset i legetøjskæden Toys 'R' Us. I alt har modgangen betydet, at Mattel omsatte for en tiendedel mindre i kvartalet. Det var et større fald, end analytikere havde frygtet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her