Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

McDonald's fyrer topchef for forhold med ansat

Ifølge McDonald's har Steve Easterbrook udvist dårlig dømmekraft ved at indlede et forhold til en ansat Foto: Brendan Mcdermid/Ritzau Scanpix
Ifølge McDonald's har Steve Easterbrook udvist dårlig dømmekraft ved at indlede et forhold til en ansat Foto: Brendan Mcdermid/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Steve Easterbrook stopper øjeblikkeligt som administrerende direktør for McDonald's.

Det gør han, efter at han har haft et forhold til en ansat, hvilket er imod virksomhedens retningslinjer.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge McDonald's har Easterbrook udvist dårlig dømmekraft ved at indlede et forhold til en ansat. Easterbrook erkender, at han har begået en fejl.

»Med tanke på virksomhedens værdier giver jeg bestyrelsen ret i, at det er tid til at rykke videre«, skriver Steve Easterbrook i en mail ifølge AP.

Burgergigantens bestyrelse tog beslutningen fredag efter at have gennemgået sagen nøje.

Den nye administrerende direktør for McDonald's bliver Chris Kempczinski, som hidtil har spillet en afgørende rolle i virksomhedens virke i USA.

»Steve (Easterbrook, red.) bragte mig til McDonald's og var en tålmodig og hjælpsom mentor«, siger Kempczinski ifølge AP.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her