Knap har DF-formand Kristian Thulesen Dahl fejret sin valgsejr badet i klapsalver og blitzlys, før V-regeringen byder velkommen til virkeligheden med en afvisning af et af partiets hovedkrav på EU-området.
Ifølge DF’s formand bør regeringens EU-valgnederlag føre til en markant anden – og langt mere skeptisk – EU-politik i Danmark. Derfor skal en ny EU-linje nedfældes i en europapolitisk aftale, hvor nejpartierne i Folketinget er med om bord, mener Kristian Thulesen Dahl.